Produktions­standard

Kvalitet og sikkerhed for vores produkter har førsteprioritet. Alle vores produkter bliver produceret i EU i produktionfaciliteter som er GMP-certificerede i henhold til Code of Federal Regulations, Title 21, Volume 2, part 111, del 30 March 2018 og som er ISO 45001:2018-certificerede af SGS. Derudover er faciliteterne auditeret og registreret hos US Food & Drug Administration (FDA).

Ydermere er produktsikkerheden forankret i HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Point)-principperne, som sikrer, at hvert skridt i produktionsprocessen overholder de højeste standarder for fødevaresikkerhed.

Renrumsfaciliteter

Da produkterne indeholder aktive stoffer, blandt andet mælkesyrebakterier, som er stærkt følsomme over for eksponering for ilt, temperatur, fugt m.m. produceres de i renrumsfaciliteter klasse ISO8, der blandt andet er udstyret med HEPA-filtre, streng temperatur-, ilt- og fugtighedskontrol. Hver dosis pakkes desuden med nitrogen for at øge holdbarheden.

Indgang- & udgangs­kontrol

Der foretages både indgangskontrol af kritiske råvarer samt udgangskontrol og analyse af alle færdigvarer. Hver batch bliver som minimum analyseret for indhold af celletal (probiotika), udvalgte vitaminer og mineraler samt for urenheder, tungmetaller.

Teknologi

Mælkesyrebakterier er levende mikroorganismer, der er særligt følsomme over for ydre påvirkninger som ilt, fugt, temperatur og mavesyre m.m. For at sikre optimal holdbarhed af exactly nutrition™-produkterne – og at bakterierne når levende frem til tyndtarmen, hvor de udøver deres effekt – anvendes en avanceret cryo-beskyttelsesteknologi. Denne teknologi bevarer bakterierne i en metabolisk inaktiv og stabil tilstand, indtil de frigives i de rette fysiologiske omgivelser i kroppen. Løsningen er udviklet af vores samarbejdspartner NORDIC BIOTIC og bygger på veldokumenterede principper for kryobeskyttelse af probiotiske kulturer. Se video