Medlems- og Handelsbetingelser
Når du handler med exactly
Handelsbetingelser
december 2025 – version 2.0
- Generelt
1.1 Dette dokument beskriver betingelser og vilkår for dit køb af produkter og Medlemskab (abonnement) på exactly, website www.exactlynutrition.dk (”Handelsbetingelser”).
1.2. Hjemmesiden www.exactly.dk og www.exactly.com drives af Exactly Nutrition ApS (”Exactly Nutrition”), CVR-nr.: 28660367.
1.3 Disse Handelsbetingelser gælder både for forbrugere (B2C) og erhvervskunder (B2B). Hvor der er forskelle i rettigheder og forpligtelser mellem B2C og B2B, fremgår det specifikt af de enkelte afsnit.
- Indgåelse af aftale
2.1. Når du har foretaget et køb eller bestilt et Medlemskab på www.exactlynutrition.dk, vil du modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail. Det vil fremgå af din ordrebekræftelse, om produktet/produkterne er oprettet som et Medlemskab eller som enkeltstående køb.
2.2. For erhvervskunder vil ordrebekræftelsen også indeholde betalingsbetingelser samt antal aktive medarbejdere, som abonnementet dækker.
3.Ikrafttræden, varighed og opsigelse af Medlemskab
3.1. For at indgå et exactly™-Medlemskab (”Medlemskab”), skal du:
- Oprette en profil på www.exactlynutrition.dk
- Være mindst 18 år gammel og bosiddende i Danmark
- Oplyse dit navn, adresse og e-mailadresse
- Udfylde vores kosttilskudstest/spørgeskema med oplysninger om dine kostvaner, livsstil og øvrige relevante forhold, så vi kan sammensætte dit personlige kosttilskud
Når du har bestilt et Medlemskab, vil du hver måned modtage en leverance med din nye månedsforsendelse, så længe dit Medlemskab er aktivt. Din månedsforsendelse leveres til din ønskede leveringsadresse dvs. enten din hjemmeadresse, arbejdsplads eller pakkeboks nær dig. Hver exactly™ forsendelse indeholder 28 dages daglige dosispakninger af dit personlige kosttilskud. Dit personlige kosttilskud og næringsstoffer er basereret på dine svar på spørgeskema og/eller testresultater.
3.2. Når du bestiller et exactly™ Medlemskab vil vi hurtigst muligt sende din exactly™ pakke normalt indenfor 2-3 hverdage. Du vil modtage en email, når produktet er afsendt. Vi vil efterfølgende afsende næste månedsforsendelse senest en uge før din nuværende månedspakke er brugt op. Du kan altid se din næste afsendelsesdato ved at logge ind på din profil på www.exactly.dk eller via din app.
3.3. Betaling. Vi trækker først beløbet for din månedsforsendelse, når vi har afsendt denne.
3.4. Dit Medlemskab vil fortsætte med at løbe, indtil det opsiges af dig eller af Exactly Nutrition, jf. punkt 3.8.
3.5. Visse Medlemskaber kan være bindende for et minimum antal leverancer. Dette vil altid fremgå tydeligt ved bestilling. Ved opsigelse i bindingsperioden gennemføres og betales de resterende leverancer i bindingsperioden. Efter bindingsperiodens udløb fortsætter Medlemskabet automatisk, indtil det opsiges eller pauses af medlemmet i overensstemmelse med pkt. 3.8
3.6. Du har muligheden for at tage en ny test, hvis du mener, at dit behov har ændret sig. En eventuel ændring af dit kosttilskud er kun muligt hvis det sker senest 7 dage før næste afsendelsesdato. Hvis at du ændrer med kortere varsel vil ændringen først træde i kraft ved næste forsendelse. Du kan altid se din næste afsendelsesdato ved at logge ind på din profil på www.exactlynutrition.dk
3.7. Du har mulighed for at udskyde levering af din månedsforsendelse ved at logge ind på din profil på www.exactlynutrition.dk eller app og udskyde din levering til den dato i fremtiden som passer dig. Du kan kun udskyde din levering senest 7 dage før næste afsendelsesdato.
3.8. Medmindre Medlemskabet er omfattet af en bindingsperiode jf. pkt. 3.5, kan du til enhver tid opsige dit Medlemskab med virkning fra den næstkommende levering ved at logge ind på www.exactly.dk eller www.exactly.com og framelde dit Medlemskab senest 7 dage før næste afsendelsesdato.
3.9 Du kan til enhver tid tilbagekalde din tilladelse til, at Exactly Nutrition automatisk trækker betaling fra din betalingskonto. Tilbagekaldelse af betalingssamtykket påvirker ikke dine eventuelle betalingsforpligtelser i henhold til dit Medlemskab, herunder bindingsperioder jf. pkt. 3.5. Ved manglende betaling forbeholder Exactly Nutrition sig retten til at fremsende faktura for skyldige beløb.
3.10. Dine kortoplysninger registreres hos Exactly Nutrition og videregives ikke til tredjemand, medmindre vi er berettiget hertil, dog vil videregivelse kunne ske i forbindelse med omstrukturering eller salg af vores aktivitet ligesom der i forbindelse med betalingstransaktionen overføres visse data til Frisbii Pay, der er leverandør af vores betalingssystem. For yderligere oplysninger om, hvordan vi indsamler og behandler dine oplysninger, henviser vi til vores privatlivspolitik.
3.11 Dine kortoplysninger gemmes så længe dit Medlemskab hos Exactly Nutrition er aktivt og udelukkende til brug for at kunne gennemføre betaling for dit Medlemskab. Opsiger du dit Medlemskab eller har du valgt at betale dit Medlemskab pr. faktura jf. pkt. 3.8 vil dine kortoplysninger blive slettet senest en måned efter opsigelse, såfremt du har betalt for alle dine forsendelser i dit Medlemskabs løbetid. Mangler du at betale for en eller flere forsendelser forbeholder vi os ret til at gemme dine kortoplysninger indtil alle dine exactly™ forsendelser er betalt, hvorefter dine kortoplysninger vil blive slettet seneste 14 dage senere.
3.12 Det er dit ansvar, at sørge for at dine kortoplysninger altid er opdaterede. Du kan altid opdatere dine kortoplysninger ved at logge ind på din profil på www.exactlynutrition.dk.
3.13 Du kan til enhver tid trække dit samtykke til at Exactly Nutrition gemmer dine kortoplysninger tilbage. Og Exactly Nutrition vil i så fald straks slette de gemte kortoplysninger. Ønsker du at trække dit samtykke tilbage skal du skrive til kontakt@exactlynutrition.dk.
3.14 Vi forbeholder os ret til at afstå og handle med dig, hvis vi har en reel og saglig begrundelse for dette.
3.15 Manglende betaling: Hvis det ikke har været muligt for os at trække penge fra dit kort, uanset om det skyldes forkerte kortoplysninger eller manglende dækning, vil du modtage en påmindelse via e-mail.
3.16 Manglende betaling. Er det efter 7 dage efter den første fejlede betaling stadig ikke muligt for os at trække penge på din konto, eller de ikke har gennemført betalingen til os på anden vis f.eks. ved bankoverførsel eller mobile pay mailes en advarsel om at sagen overdrages til retslig inkasso, med yderligere omkostninger for kunder. Her overdrages din sag til Dansk Inkasso der bistår os i sådanne tilfælde.
3.17 Særligt for erhvervskunder: Leveringer sker kun til aktive medarbejdere, og abonnementet løber i henhold til gældende rammeaftale indgået mellem Exactly Nutrition og virksomheden. For opsigelser og ændringer af Medlemskab, henviser vi til den til enhver tid gældende rammeaftale. Ved manglende betaling for erhvervskunder, forbeholder Exactly Nutrition sig retten til at suspendere yderligere leverancer, indtil betaling er modtaget, i overensstemmelse med gældende rammeaftale. For ændringer i leveringer til medarbejdere, skal dette ske senest 7 dage før næste faktureringsperiode.
- Levering
4.1. Exactly Nutrition leverer foreløbigt kun til adresser i Danmark.
4.2. Exactly Nutrition leverer til privatadresser, pakkebokse og virksomhedsadresser. Varen vil blive leveret til den adresse, du har oplyst som leveringsadresse eller til det nærmeste pakkecenter fra din hjemmeadresse afhængig af din foretrukne leveringsform. For erhvervskunder vil levering ske til den adresse, som virksomheden har oplyst, medmindre andet specifikt er aftalt.
4.3. Exactly Nutrition tilstræber at sende varen indenfor 48 timer fra bestilling på hverdage, men der kan være situationer, hvor levering sker senere og du vil i det tilfælde modtage en mail om dette.
4.4. Den angivne Medlemskabspris er inkl. leveringsomkostninger. Det vil sige at fragten betales af Exactly Nutrition uanset hvilket type af levering, der vælges og hvilket fragtfirma der anvendes. Exactly Nutrition anvender primært GLS til levering af din forsendelse.
4.5 Exactly Nutrition leverer på hverdage og lørdage, men ikke om søndagen. Du kan dog hvis du har valgt pakkeboks altid hente din exactly i weekenden, hvis den er leveret.
4.6.Hvis du vælger levering til pakkeboks og undlader at afhente din pakke inden for transportørens frist, vil pakken blive returneret til os. I sådanne tilfælde tilbyder vi at gensende din pakke mod et fragtgebyr på 40 kr. Dette beløb dækker omkostningerne ved genfremsendelse og vil blive opkrævet, inden pakken sendes igen.
- Pris, betaling og ændringer
5.1. For at handle på www.exactlynutrition.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer.
5.2. På www.exactlynutrition.dk kan du betale med Visa/Dankort, Visa Electron, Visa, MasterCard og MobilePay.
5.3. Den månedlige Medlemskabsbetaling eller beløbet for det enkeltstående produkt, hæves automatisk på din konto på afsendelsesdatoen. Hvis du er abonnement, kan du altid finde din sidste og kommende afsendelsesdato ved at logge ind på din profil på eller app. Du modtager automatisk en faktura på e-mail, hver gang vi afsender din exactly forsendelse, hvis du er abonnent. Ved at indtaste dine kortoplysninger eller den valgte betalingsform ved oprettelse af et abonnement, giver du dermed et samtykke efter betalingsloven til, at Exactly Nutrition automatisk kan trække det pågældende beløb fra din konto.
5.4. Vi forbeholder os retten til at sænke prisen på Medlemskabet når som helst og uden forudgående varsel samt til at hæve prisen med tre måneders varsel. Uvæsentlige ændringer af disse Handelsbetingelser kan ske uden varsel. Væsentlige ændringer af disse Handelsbetingelser kan ske med tre måneders varsel i tilfælde af ændret lovgivning, inflation, regulering, nye ejer(e), eller ny praksis. Forhøjelse af prisen for et abonnement, udgør altid en væsentlig ændring. I tilfælde af en ændring af Handelsbetingelserne vil du modtage en e-mail herom og ændringen vil også blive varslet på vores hjemmeside. Du har ret til at opsige dit abonnement i varselsperioden for væsentlige ændringer, herunder forhøjelse af abonnementsprisen.
5.5. Alle priser er angivet i DKK, inkl. forsendelse, moms og afgifter.
5.6. Alle betalingstransaktioner gennemføres via det sikre betalingssystem Frisbii, og du betaler ikke noget gebyr for korttransaktionen.
- Fortrydelsesret
6.1. Du kan til enhver tid fortryde dit Medlemskab eller dit køb. Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dato, du har modtaget din exactly™ pakke. Der er dog ingen fortrydelsesret på allerede leverede exactly™ pakker, hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.
6.2. Fortrydelsesretten kan udøves ved at sende en henvendelse til os herom via e-mail inden for den nævnte frist. Du kan vælge at bruge den standard fortrydelsesformular, som du finder i bunden af disse Handelsbetingelser.
6.3. For varer der returneres som følge af fortrydelse, bedes forsendelse ske til:
Concepteq ApS, Fruebjergvej 3, 2100 København
6.4. Ved udnyttelse af fortrydelsesretten, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den tilbudte standardlevering), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde dit køb. Tilbagebetaling sker til samme betalingsmiddel, som du brugte ved dit oprindelige køb, medmindre du udtrykkeligt at givet samtykke til andet.
6.5 Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering af varerne.6.6. Særligt for erhvervskunder: Der gælder ingen fortrydelsesret for erhvervskunder. Der henvises i øvrigt til gældende rammeaftale mellem Exactly Nutrition og virksomheden.
- Reklamationer
7.1. Når du handler på www.exactlynutrition.dk, finder købelovens mangelsregler anvendelse. Du har som udgangspunkt to (2) års reklamationsret fra varens modtagelse, såfremt du mener, at den vare, du har modtaget, er mangelfuld.
7.2. Hvis du mener, at din vare har en fejl, eller en mangel, eller er blevet beskadiget under transport, skal du kontakte os pr. e-mail på kontakt@exactlynutrition.dk. Når du henvender dig, skal du forklare, hvad fejlen eller manglen ved varen er. Husk at gemme den pakke, inklusive indhold, som du ønsker at reklamere over. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
7.3. Du skal kontakte os snarest muligt og inden for rimelig tid efter, at du er blevet opmærksom på fejlen eller manglen og vedlægge en kopi af din faktura eller anden tilsvarende dokumentation. Hvis du reklamerer inden for seks måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
7.4: Særligt for erhvervskunder: Returneringer håndteres i henhold til gældende rammeaftale med Exactly, medmindre andet specifikt aftales.
- Forbehold
8.1. Exactly Nutrition er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser, hvis dette skyldes forhold uden for Exactly Nutritions rimelige kontrol (herunder force majeure). Dette omfatter krig, terror, oprør, naturkatastrofer, pandemier, epidemier, import- og eksportrestriktioner, brand, oversvømmelse, strejke, lockout, energi- eller råvaremangel, omfattende IT-nedbrud, cyberangreb, svigt hos tredjepartsleverandører, offentlige myndigheders påbud eller forbud eller andre uforudsete omstændigheder, som Exactly Nutrition ikke har kontrol over.
- Databeskyttelse
9.1. Vi indsamler, behandler og videregiver personoplysninger om dig, når du handler bruger vores hjemmeside og handler på www.exactly.com. For mere information om vores behandling af personoplysninger, henviser vi til vores privatlivspolitik.
- Cookies
10.1 Vores hjemmeside anvender cookies. Hvis du ønsker mere information om vores brug af cookies på vores Hjemmeside, henvises der til vores cookiesamtykke og cookiedeklarationen, der kan fremfindes ved at klikke på ikonet i venstre side på Hjemmesiden eller via privatlivspolitikken under ”cookies”.
- Klageadgang
11.1. Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til os på kontakt@exactlynutrition.dk . Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Mæglingstemaet for Forbrugerklage ved Nævnenes Hus, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
- Lovvalg og værneting
11.1. Disse Handelsbetingelser og enhver købsaftale vedrørende køb af Medlemskab på www.exactlynutrition.dk er underlagt dansk lovgivning.
11.2 Enhver tvist som måtte opstå som følge heraf eller i forbindelse med disse Handelsbetingelser skal afgøres ved de danske domstole.
- Kontakt
12.1. Hvis du ønsker at kontakte Exactly Nutrition, kan du gøre det på:
Exactly Nutrition ApS
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
CVR: 28660367
E-mail: kontakt@exactlynutrition.dk
Tlf.: 53841250
Bilag: Standard fortrydelsesformular
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til Exactly Nutrition ApS, Frydenlundsvej 30, Bygn. M, st., LM 2, 2950 Vedbæk, e-mail-adresse: kontakt@exactlynutrition.dk:
eg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
Bestilt den (*)/modtaget den (*):
Forbrugerens navn (Forbrugernes navne):
Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse):
Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir) ______________________
Dato ______________________
(*) Det ikke relevante udstreges